Mave- tarmproblemer

Efter 6 års ansættelse på sygehuse med blandt andet gastroenterologiske patienter har jeg en solid erfaring med mave-tarm og leversygdomme.

En vejledning vil typisk foregå på den måde, at jeg på en struktureret måde gennemgår hvilken mad du spiser i løbet af en typisk dag. Herefter fortæller jeg hvad du kan fortsætte med og hvilke madvarer du bør udskifte med andre, og især hvilke andre madvarer de bør erstattes med. Ønsker du en diætplan at spise efter, udarbejder jeg den. Vi gennemgår også om der er andre forhold omkring din mad vi skal arbejde med, som f.eks. ønske om vægttab, eller ønske om vægtøgning. 

Ud fra de ændringer der skal foretages vurderer vi sammen hvor mange opfølgende vejledninger du har brug for.  

I menuen til venstre beskriver jeg kort nogle af de mave-tarm problemer og sygdomme, hvor en diæt vil gøre en forskel. Men generelt kan det siges, at jo bedre ens madindtag er, jo bedre bliver immunforsvaret - og dermed helbredet. Selv om der ikke er en decideret diæt der hjælper på en sygdom, vil gode madvaner påvirke dit helbred positivt. 

Med alle sygdomme gælder, at du via din egen læge skal have undersøgt årsagerne, således at den rigtige behandling kan iværksættes. Jeg samarbejder gerne med din læge. 

Klinisk Diætist Bettina Birk-Sørensen | CVR: 34358184 | Præstøvej 78, 4640 Faxe - Danmark | Tlf.: 25 34 56 90