Tidens største sundhedsmæssige udfordring er sygdommen også blevet kaldt.
Diabetes er en lumsk sygdom, hvis man ikke passer på. I starten af forløbet mærker man ikke noget særligt til den og føler sig derfor ikke syg. Det er sådan set også meningen, at man ikke skal føle sig syg. Med rimelig små ændringer i det daglige madindtag - og sin levevis i øvrigt - kan man leve godt med diabetes i rigtig mange år. Uden at føle sig syg.
Omvendt, gør man ikke en indsats, vil følgesygdomme (eller senkomplikationerne) komme og gøre tilværelsen mindre behagelig efter nogle år.
Diabetes (eller sukkersyge som det også kaldes) har trods navnet ikke noget at gøre med at du ikke kan tåle sukker. Er du velreguleret i dine blodsukre, anbefales samme mængde sukker til diabetikere som til raske ikke-diabetikere, hvilket vil sige ca. 30-50 g sukker/dag fordelt ud over dagen.
Hvordan hænger det sammen? Jo, når vi spiser kulhydratholdig mad (typisk brød, gryn, frugt, grønt, sukker, slik m.v.) så bliver det nedbrudt (omdannet) til glukose i kroppen. Derefter transporteres glukosen fra tarmen ud i blodbanen (blodårerne). Det skal videre ud i kroppens celler og give energi der. Findes der mere glukose i blodbanen, end der kan optages i cellerne, stiger blodsukkeret. Hos nogle har glukosen også svært at få lov til at komme ind i kroppens celler, hvorfor glukoseindholdet i blodårerne også bliver for højt. Man kalder det at være insulinufølsom.
Under alle omstændigheder er det ikke godt, men det har altså ikke noget at gøre med, at du ikke kan tåle sukker. Sukker er kun en af de madvarer som påvirker blodsukkeret.
Når man får diabetes har man problemer med at regulere blodsukkeret. Det kan blive alt for højt – eller lavt. Det har man ikke når man ikke har diabetes. Der vil blodsukkeret bevæge sig inde for mere snævre rammer. Og eftersom det er for høje – eller for lave – blodsukre som er årsag til følgesygdomme (senkomplikationer), gælder det om at holde blodsukkeret stabilt. Hvilket også er et godt udgangspunkt når man gerne vil tabe sig.
Forskellige madvarer påvirker blodsukkeret forskelligt samt sammensætningen af madvarer har også en betydning (også på andet end blodsukkeret). Derfor vil en klinisk diætist kunne hjælpe dig med at sammensætte den optimale kost med den maximale grad af frihed. Det, jeg typisk oplever når jeg vejleder mennesker med diabetes, er at der åbner sig flere muligheder. Det er meget få døre der lukkes. Der er som sådan ikke nogen forbud, der er dog madvarer det er bedst ikke at spise for meget af. Men valget er altid dit.
Har en af dine forældre diabetes (T2DM) er din risiko ca. 40 % for at have arvet generne, har begge dine forældre diabetes er risikoen helt oppe på 70 %. Fordi man har arvet generne betyder det ikke, at man nødvendigvis udvikler diabetes. Det betinges lidt af ens livsstil, hvorfor sygdommen ofte også benævnes en livsstilssygdom. Har du således mistanke om, at du kunne være i risiko for at udvikle diabetes (T2DM), vil du også have glæde af et besøg hos en klinisk diætist. Der kan gøres rigtig meget forebyggende for ikke at udvikle diabetes.
Læs evt. mere fra Diabetesforeningen...
