Colon irritabile (også kaldet irritabel tyktarm) - FODMAP

Har du fået stillet diagnosen irritabel tyktarm hos din læge - og også fået at vide at der ikke var noget at gøre ved det? Eller at du måtte lære at leve med symptomerne? Eller har fået medicin som virkede i begyndelsen, men nu er mere eller mindre virkningsløs? Har du også fundet frem til at indtag af nogen madvarer udløser smerter? Så kan der være gode nyheder til dig.

FODMAP diæten er fra Australien og har eksisteret siden 1999. Den virker på ca. 75 % af deltagerne. Årsagerne til lidelsen har ikke før været helt klarlagt. Nu ser det ud til at man også er tættere på at finde frem til dem, og eventuelle sammenhænge til andre mave-tarm sygdomme.

Hvis man kigger på den videnskabelige litteratur på området er der flere undersøgelser som viser en sammenhæng mellem andre mave-tarm sygdomme og en irritabel tyktarm. Ofte er symptomerne på en irritabel tyktarm startet før den anden sygdom. Det er således ikke sjældent at finde mennesker med f.eks. colitis ulcerosa som er medicinsk velbehandlede, men som stadig har symptomer. Man kan f.eks. også være fruktose-intolerant og samtidig have en irritabel tyktarm. Fruktoseintolerans og laktoseintolerans diæten indgår som dele af low FODMAP diæten. Så fordi du har en mave-tarm sygdom eller -intolerance, udelukker det ikke, at du også har irritabel tyktarm.

Diagnosen irritabel tyktarm betegnes som en udelukkelsesdiagnose, hvilket vil sige, at når man har udelukket de øvrige mave-tarm sygdomme, og der ikke kan påvises ændringer i blodprøvesvar eller undersøgelser, ender man med diagnosen irritabel tyktarm.

Diæten har som sagt været testet siden 1999 i Australien. Der er undersøgelser i gang i USA og England, og her hjemme kører i øjeblikket en forsøg på Herlev Hospital.

Det er en omfangsrig diæt, hvor der er mange almindelige kulhydratholdige madvarer som skal udelades de første 6-8 uger. Derefter startes der op med specifikke diætudfordringer, for at finde frem til hvor netop din grænse går. Det er et kompliceret forløb, og derfor anbefales det også, at man ikke kaster sig ud i en sådan diæt uden diætistbistand. 

Der bliver stadig forsket og fødevarer bliver analyseret, derfor er listen ikke endelig. Der vil løbende forekomme ændringer, hvorfor de australske diætister som vejleder i denne diæt tilbyder opdaterende vejledninger og materialer.

Jeg har været i gang med at vejlede i diæten i noget tid, og har opnået gode resultater. For nogle er virkningen så stor at de udtaler at alle deres symptomer er væk - så længe de følger diæten. Der er desværre også tilfælde hvor diæten ikke har den ønskede virkning. Mælkesyrebakterier tror jeg kan afhjælpe nogle af symptomerne her. Det er til gengæld lidt af en jungle at finde rundt i.

Der er stor interesse for diæten, og jeg bliver jævnligt kontaktet af mennesker som vil høre noget mere. Det er mennesker fra hele Danmark som kontakter mig, og jeg har derfor også vejledt i diæten via telefon. Det kan fint lade sig gøre.

Der er ikke nogen tvivl om at den største udfordring ved diæten er brød, også her kan jeg hjælpe med nogle gode alternativer. Husk at det ikke er på grund af glutenindhold, men på grund af fructanindhold at brødet skal ændres. En anden ting man skal være opmærksom på når man vurderer hvilke madvarer man evt. ikke kan tåle er, at reaktionen på en madvare typisk først kommer efter 4-6 timer. Her er man tlbøjelig til at tro at reaktionen skyldes noget man lige har spist. Det vil ikke altid være tilfældet.

Du kan bruge nedenstående kontaktformular, hvis du ønsker at blive kontaktet. Hvis du har spørgsmål kan du også sende dem til bbs@kliniskdiaetist.dk, men du er også velkommen til at ringe på 25 34 56 90 og få en helt uforpligtende snak.

Navn
E-mail
Telefon
Emne
For at forhindre spam bedes du indtaste
tegnene i feltet herunder:
Klinisk Diætist Bettina Birk-Sørensen | CVR: 34358184 | Præstøvej 78, 4640 Faxe - Danmark | Tlf.: 25 34 56 90